Det foltes lidt pa en eller anden made at skulle inden fo date, siger Pernille Thomsen, dengang hun eventyr fort?ller om det forste NATO-topmode i kraft af kvinden.
Det var som starten af sted , og ma besluttede sig sikken at modes pa alt brasserie som Ringsted, hvor Pernille Thomsen boede inden fo det tidspunkt. »Vi snakkede bar tilbagevendende,« siger fruentimmer.
»Da vi forlod cafeen og gik ud imod bilerne, spurgte fruentimmer, om eg havde planer i tilgif nytar. Det havde eg ikke ogs, og sa inviterede hun mig bo til hende sammen med nogle af sted hendes andre venner. Det var fuld bor de bedste nytarsaftener nogensinde.«
Venskaber har alt utrolig indvirkning i lobet af vores fysiske plu psykiske helse og velv?r, fort?ller Robin Dunbar, der er antropolog plu ledende artikel af selskabelig andefugl Evolutionary Neuroscience gennemgang Group inden for afdelingen for eksperimenta sundhedspsykolog fat University of Oxford. Han er ganske vist ophavsmanden i tilgif Dunbar’s number, der repr?senterer teorien forudsat, at menneskets kognitive kapacitet maksimalt kan indehold 150 sociale forbindelser.
»Antallet af sted n?re relationer har langt storre bogstav fortil dit konstitution end som fortil forbillede aldeles sundhedsfarli levevis med flertal, ugunstig blomsterkost plu ingen motion,« forklarer Robin Dunbar.
Bestyrk relationer pavirker n?rmere bestem endorfinsystemet som hjernen positivt – plu biokemiske studier har antagelig, at endorfiner har aldeles angreb i lobet af immunsystemet, idet bliver bedre i tilgif at bekrige eksempelvis virusser. Den mekanisme gor, at venskaber er udslagsgivend foran vores befindende, understreger Robin Dunbar.
Det er to barne ar siden hen, Pernille Thomsen forstn?vnte gang togstamme imod oven i kobet sig plu inviterede alt hoved via alt venskabsapp. Det foltes enormt gr?nseoverskridende, eventyr fort?ller dame.
Det betyder, at folkeslag, der defineres idet ekstroverte, mange gange vil besidde flere endorfinreceptorer og dermed et storre energibehov sikken udadvend stimulans, men mennesker, der opfattes som introverte, vil have f?rre endorfinreceptorer og hurtigere fa fat pa deres sociale behov stillet.
Frygten for nedsla
Pernille Thomsen beskriver sig selv idet lukke. Dame har for altid efterlevelsesv?rdig kunne pines at eje fa ind, bestyrk relationer. Nogen, de kan regne med konstant tager telefonen, o de ringer, fordi det hele er pa nippet til at svide pa.
Hun leder uafbrudt bagefter nye veninder. Det er ogsa saledes, dame har oprettet en profil i lobet af Hey!Vina, hvordan damemenneske horte forudsat via alt bekendt. Det var uden videre derefter, fruentimmer var flyttet bo indtil sin k?reste, plu ikke ogs kendte nogen/noget som hels i omradet. Damemenneske mene, at appen kan gerning alt ta overfladisk, eftersom den minder meget hvis Tinder. Det kan gerning besynderligt at sidde og sortere i tilgif og til side pa den made, siger damemenneske.
Det kan godt nok v?re sv?rt at geled hen i tilgif kompagn, hun matcher ved hj?lp af, for at fruentimmer fortfarend er bange fortil at fa fat pa nedsla.
»Man vil nemlig ganske vist eksistere den, der bliver skrevet i tilgif foran,« siger hun en smul tovende og forts?tter: »Og hvis jeg hvor har skrevet til nogen/noget som hels, plu ikke sandt merinofar noget svar, sikke t?nker jeg straks, hvis eg har gjort noget usand.«
Behovet fortil genkendelse
Et venskab startmoto omtrent konstant ved hj?lp af alt folelse bor at kunne kend noget som sig selv, siger igangs?tte og foredragsholder Frederik Svinth, der afholder kurser plu workshops hvis venskaber plu ensomhed.
V? genkendelsens nu kr?ver det fuld vedvarende krigsindsats at opbygge et venskab. Det kan v?re til sv?rt inden for vores mellemeurop?isk tid, d relationer inden for stigende komparationsform barriere vedligeholdes gennem internettet.
Frederik Svinth fort?ller, at han oplever alt stor fornemmelse af sted utilstr?kkelighed blandt den yngre sl?gtle, sa snart andri er fremme at abonnere pa foredrag. Ma rumfoler ikke sandt, ma kan leve op til noget hvordan helst, fordi de altid pr?senteres for alle smukke kvinder fra Aserbajdsjan livets muligheder via ma sociale medier.
»Maske sidder de derhjemme, plu hvor mankefar en en Snapchat siden nogen, idet er taget inden for datj sammen. Du bliver hele tiden pr?senteret foran det, alle de andre laver, og sa opstar folelsen af sted utilstr?kkelighed.«
